Polysan tilbyder forskellige afløbsrender og afløbsskåle af høj kvalitet. Vores afløbsrender er af høj kvalitet og har en lang levetid. Det er muligt at tilkøbe afløbsskåle til afløbsrenderne.
Det, du skal være opmærksom på, når du skal vælge imellem vores Sapodrain, er afløbsrendens formål. Der skal tages højde for, hvilken belastning afløbet udsættes for osv.
Nedenfor kan du klikke dig videre og se mere om de enkelte typer og størrelser. Vi anbefaler også at du læser om de forskellige belastningsklasser.
A10 linjeafvanding = 100 mm indv. bredde.
A15 linjeafvanding = 150 mm indv. bredde.
A20 linjeafvanding = 200 mm indv. bredde.
N30 linjeafvanding = 300 mm indv. bredde.
Belastningsklasser – guide til valg riste og afløbsrender fra A til F (1,5 til 90 tons)
Dansk produceret: DS/EN1433(DIN19580)
Testet af DTI
Afløbsrenderne giver en effektiv håndtering af regn- og andet spildevand, ligesom afløbsrender standser vandets videre færd. Renderne kan med fordel anvendes ved indgangspartier, terrassedøre og andre steder, hvor du ønsker at fjerne vandet effektivt, samt forhindre det i at passere afløbsrenden.
Vejret bliver mere og mere ekstremt. Derfor skal vi fremover tænke endnu mere i håndtering af regnvand. Ikke bare fra tagkonstruktionen, men også fra overfladearealer. For fremtidens stadig kraftigere skybrud kan nemt oversvømme og skabe omfattende vandskade på steder, hvor det tidligere var helt utænkeligt.
Her spiller afløbsrender en vigtig rolle, når både ekstreme regnmængder og andet spildevand skal holdes i skak. Det kræver en stærk serie af produkter med kapaciteter, der er opgraderet til nutidige forhold, og mulighed for at kunne opbygge et effektivt afvandingssystem af alle større og mindre arealer. Samt gøre det muligt at standse vandets fremfærd, før det kan forårsage vandskade.
Hos Polysan tilbyder vi vores egne afløbsrender: SAPODRAIN. Det er en stærk serie af afløbsrender produceret i syrefast polymerbeton. Renderne er særdeles holdbare, og fås i flere forskellige kapaciteter, bredder og udformninger. De fås desuden med forskellige kantprofiler og forskellige former for riste, så du kan tilpasse ristene til den belastning og den type væsker, som renderne skal håndtere.
– Belastningsklasser – guide til valg riste og afløbsrenderfra A til F (1,5 til 90 tons)
Dansk produceret: DS/EN1433(DIN19580)
Systemet omfatter udover renderne også sandfang, brønde og afløbsskåle – alle i syrefast polymerbeton.
Tilsammen gør de forskellige SAPODRAIN-afløbsrender, og dertil passende tilbehør, det muligt at skabe lige præcis den regnvands- eller spildevandsløsning, som passer præcis til dit behov.
Fås med forskellig bredde, fald og dybde
Alle render er nummererede, så du nemt kan se, hvilken dybde renden har. Jo større nummer, jo større dybde.
Ud over forskellige bredder, fås afløbsrenderne med fald på enten 5 eller 10 promille. For at gøre det nemt for dig at se afstrømningsretningen, er den angivet som en pil lige ved siden af dybdenummeret.
Renderne fås i standardlængder på 1 meter i 5 forskellige dybdevarianter. Du kan også få renderne som kombirender i længder på en halv meter. De fås i 4 forskellige dybdevarianter, og kan bruges som f.eks. passtykke, eller benyttes til hjørne- eller T-kryds-element.
Du kan også få afløbsrender uden fald. De anvendes oftest til at etablere udløb med. Disse leveres med endegavle med og uden udløb, lige som de kan tilsluttes sandfang og brøndoverdel med en indsats som kan tages op, der fungerer som slamspand.
SAPODRAIN-systemer fra Polysan
Bestiller du SAPODRAIN-afløbsrendesystemer fra Polysan, trækker du på vores store ekspertise i polymerbetonprodukter til bygge- og landbrugssektoren. Fra vores fabrik i Nr. Broby på Midtfyn har vi produceret mange former for afløb, bygningsdele, trappetrin og forskellige specialproduktioner siden 1978.
Køber du afløbsriste hos os, er du sikker på at få et gennemprøvet og velfungerende produkt, som tusinder af andre danske byggerier og landbrug har haft gode erfaringer med i mange år.
Vores dygtige, faguddannede salgsteam sidder klar til at modtage din bestilling!
© Copyright Polysan – Alle rettigheder forbeholdes – Indhold ejes af Polysan – Brug af Cookies – Hjemmeside af Greatly